§ 1 Logens navn er: ”Konge for en aften”.

§ 2 ”Hjemsted”:
Logen har ikke noget fast fysisk ”hjemsted”, men er grundlagt med den baggrund, at logens medlemmer på skift ”huser” logen. Logen har dog et fast tilholdssted på nettet på: http://www.kongeaften.eu

§ 3 Stiftelsesgrundlag:
Logen er stiftet på grundlag af logemedlemmernes lyst og trang til hyggeligt samvær og god mad, samt et ønske om at udbrede og videreformidle viden om god mad, vin, cognac og cigarer.

§ 4 Formål:
Logens formål er at skabe et socialt samvær hvor der er plads til at nyde den bedre gastronomi, samt at kunne dyrke glæden ved god vin, cognac og cigarer. Det er logens hensigt gennem logemøder at skabe en større og brede viden og forståelse for mad, vin, cognac og cigarer, samt at kunne videreformidle denne viden således at andre også får indsigt i disse lidenskaber.

§ 5 Medlemmmer / Medlemskab:
Stk 1

Det nuværende medlemsantal er på 5 personer. Dette antal kan ikke ændres, med mindre der opnås fuld enighed, blandt bestyrelsesmedlemmerne, herom. Medlemskabet kan til en hver tid opsiges uden varsel, såfremt dette meddeles til formanden.
Når et medlem opsiger sit medlemskab af logen eller på anden måde ophører med at være medlem af denne, er han fra opsigelsesdagen ophørt at være medlem af logen, og kan intet krav rette mod dennes formue. Indtræder der et prøvemedlem i logen i forbindelse med opsigelsen af et andet logemedlem. Overtager prøvemedlemmet det tidligere medlems rettigheder og opgaver.

Stk 2

Ved evt. optagelse af nye medlemmer får disse status som prøvemedlemmer. For at opnå fuldt medlemskab skal prøvemedlemmet bestå tre prøver. Prøverne består i at lave en forret, en hovedret og dessert. Såfremt de fastemedlemmer af logen vurderer at alle tre retter er lavet tilfredsstillende kan prøvemedlemmet optages som fuldgyldigt medlem. I tilfælde hvor de faste medlemmer vurdere at retten ikke er tilfredsstillende er det logemedlemmerne der vurdere om prøvemedlemmet skal have en ny chance. Prøvemedlemmer optages kun såfremt, der opnås konsensus i blandt alle eksisterende medlemmer.

§ 6 Kontingent:
Hvert medlem betaler et månedligt kontingent til logen. Kontingentets størrelse fastsættes af en enig bestyrelse og kan revideres ved hvert logemøde.
Er et logemedlem i mere end 3 måneders restance til logen, kan det pågældende beløb inddrives af retslig vej, efter at der forinden er givet medlemmet skriftlig påmindelse om inden 8 dage at berigtige restancen. Logen hæfter kun for sine forpligtigelser med den for logen til en hver tid hørende formue. Der påhviler ikke logens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse. Yderligere fremgår af §11.

§ 7 Organisation / bestyrelse:
Stk 1:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer som konstituerer sig selv med følgende poster:
- Formand
- Kasserer
- Notarius
- Webmaster

Logens organisatoriske struktur fastlægges for en 2 årig periode, og kan kun vedtages ved fuldt enighed blandt medlemmerne herunder prøvemedlemmer.

Stk 2

Formand:
Formanden er opdrejningspunktet for logen og derved den koordinerende for logens arrangementer. Formanden indkalder til næste logemøde og har således ansvaret for at underrette samtlige medlemmer via mail, telefon eller lign. Ved samme lejlighed bekendtgøres/påmindes hvad det respektive medlem har af opgave til/inden næste møde.
Formanden aflægger ”logeberetning” ved hvert logemøde (omhandlende hvad der er sket siden sidst, eventuelle punkter der skal samles op på, samt planer for det kommende møde). Alle beslutninger og afgørelser skal gennem formanden og ved evt. afstemningen i logen er det altid formandens stemme der vægter mest.

Kasserer:
Kassereren har ansvaret for at logens regnskab kontrolleres og opdateres. At logens medlemmer foretager deres indbetalinger rettidigt og, at der ved evt. manglende indbetaling rettes henvendelse til det pågældende logemedlem. Regnskabsåret er kalenderåret. Logemedlemmernes indbetalinger foretages til kassereren, der sætter logens midler i bank, sparekasse eller anden pengeinstitut i logens navn. På logens konto kan der kun hæves såfremt formandens samtykke foreligger. Kassereren kan vælge at have en kontant kassebeholdning. I dette tilfælde må denne beholdning ikke overstige 500 kr. Kassereren fremlægger regnskabet ved hvert møde. Kassereren har ansvaret for at tilbagebetale evt. udlæg fra medlemmerne. Ved udbetaling af udlæg skal formanden dog altid underrettes.

Notarius:
Sekretæren (Notarius) har ansvaret for at notere alle vedtag ved de enkelte møder. Skal endvidere bistå med skriveopgaver til hjemmesiden.

Webmaster:
Vedligeholder løbende logens hjemmeside. Har derudover ansvaret for at tilgodese evt. sponsorer og andre interessenter.

Stk 3

Logens organisatoriske struktur fastlægges for en 2 årig periode, og kan kun vedtages ved fuldt enighed blandt medlemmerne herunder prøvemedlemmer.

Stk 4

Såfremt et medlem opsiger sit medlemskab, og denne besidder en post på det pågældende tidspunkt, indkalder formanden til et ekstraordinært logemøde, hvor en ny organisation fastlægges og vedtages.

§ 8 Afstemninger:
Logen har valgt en formand, som ved ordinære logemøder afgør alle tvivlsspørgsmål vedr. sager/punkters behandlingsmåde og stemmeafgivelser. Hvert logemedlem har én stemme. Afstemningen sker ved håndsoprækning, med mindre logens medlemmer eller formand finder, at en skriftlig afstemning vil være mere hensigtsmæssig. Beslutninger på logemøder træffes ved simpelt flertal. Ved evt. stemmelighed er det formandens stemme der er afgørende.

§ 9 Dresscode:
Det er påkrævet at klæde sig respektabelt i henhold til logens uskrevne regel om fin påklædning. Det vil sige jakkesæt, slips, pæne sko, etc.

§ 10 Logemøder:
Stk 1

Et logemøde kan kun afvikles såfremt alle medlemmer; herunder prøvemedlemmer er tilstedeværende.

Stk 2

Værtskabet for et logemøde er pålagt det enkelte medlem én gang pr. periode, hvor en periode pt. er defineret som 5 logemøder.

Stk 3

Antallet af logemøder er fastsat til 2 møder årligt. Alle logemedlemmer skal være til stede ved disse møder. Kan dette ikke lade sig gøre, skal der fastsætte en ny dato for gennemførelse af mødet. Møderne er som udgangspunkt placeret tredje weekend i marts og oktober. Det er hvert enkelt logemedlems pligt at sørge for, at disse weekender prioriteres til afholdelse af logemøde. Ved hvert logemøde kontrolleres tidspunkt for afholdelse af næste møde og bliver herved et fast punkt på dagsordenen.

Stk 4

Udover de to faste møder årligt, er der mulighed for at afholde logemøder når logemedlemmerne finder det passende. Disse møder behøver ikke nødvendigvis at blive gennemført med tilstedeværelse af alle logemedlemmer. Er alle medlemmer ikke tilstede gennemføres mødet ikke nødvendigvis efter de jf. vedtægterne faste rammer, men efter værtens nærmere fastsatte direktiver.


§ 11 Økonomi:
Stk 1

Hvert medlem, herunder prøvemedlemmer, skal på nuværende tidspunkt indbetale 150,- kr. den første bankdag i hver måned. Pengene kan kun bruges ved alle medlemmers samtykke, og kun til tiltag der vedrører endsige komplementerer logens ideologi. Således er der mulighed for at logen kan finansiere udgifter i forbindelse rejser, markedsføring, samt andre loge-relevante ting.

Stk 2

Der er pt. vedtaget følgende ca. beløb til indkøb af råvarer ved de enkelte logemøder:

Eftermiddagsaktivitet:
1000,-
Forret:
250,-
Hovedret:
650,-
Dessert:
250,-
Vin:
500,-
Cognac/cigarer:
850,-
I alt:
3500,-
Pr. pers.:
700,-

Disse er fastsat med udgangspunkt i et medlemsantal på 5 personer.

Stk 3

Alle beløbsmæssige ændringer kun ske såfremt der opnås koncensus blandt alle medlemmer; herunder prøvemedlemmer.

§ 12 Opløsning af logen:
Logen kan kun opløses efter forslag fra bestyrelsen eller hvis halvdelen af logens medlemmer ønsker det. En evt. opløsning skal foreligges ved et logemøde (skriftligt) og forslaget skal indeholde beskrivelse/forslag til anvendelse/fordeling af logens midler/formue (økonomi, evt. ejendele osv.).