Logen - Konge for en aften
Et gastronomisk fællesskab

I september 2017 var Logen - Konge for en aften på Tour de Dublin.
Målet med turen var klart for alle. Dagene skulle stå på øl, whiskey, god mad og hyggeligt samvær suppleret med lidt kulturelle indslag. Der var på forhånd lagt op til nogle forrygende dage, hvilket bestemt blev efterlevet på bedste vis. Læs mere om turen her: LINK


For andre der går med tanker om at besøge Dublin, så husk at sætte tid af til et besøg hos Jameson Distillery på Bow Street. Vi startede selv i baren med en enkelt drink bestående af Jameson og Ginger Ale. Herefter havde vi booket rundvisning med intro omkring fremstilling af whiskey, destilleriets historie og en prøvesmagning med sammenligning af Jameson, Johnny Walker samt Jack D. Vi fortsatte vores besøg med en VIP tour (Secret Tasting Tour) med fire forskellige Jameson premium blends – meget entusiastisk præsenteret af vores Jameson Ambassador.

En tur til Dublin bør naturligvis også byde på et besøg hos Guinness, men et besøg hos deres alternative bar Open Gate Brewery bør også overvejes – men husk at booke hjemmefra. Vi blev budt velkommen i gate’en, hvor en portier tjekkede VIP listen med inviterede. Herefter blev vi mødt af et åbent bryggerimiljø med rustik bord- og bar-anretning. Vi valgte hver 4 ikke-officielle øl, som er inkluderet i prisen. En væsentlig del af besøget er så at give feedback og rating på hver øl, hvilket Guinness benytter i deres vurdering af potentialet for igangsætning af en masseproduktion.

Slantjé….SLANTJÉ!!

Med venlig hilsen
Logen – Konge for en aften